Velkommen til fodboldafdelingen i Dalby GF.
Her samles vi i alle aldre om spillet, glæden vedbolden og det stærke fællesskab på og uden for banen.
Vi har hold for både børn, unge og voksne. Fra de små der skal prøve kræfter med den lille runde for første gang til de mere erfarne spillere, som med garanti kan fortælle historier fra tidligere triumfer.
Hos os er alle spillere vigtige, og vi sætter sammenhold og fairplay over alt andet.
Vores dygtige og frivillige trænere giver plads til udvikling, sjov og læring i et trygt miljø, hvor vi opfører os ordentligt over for hinanden. Ingen er over holdet – og ingen hold er over klubben.
Vi tror på, at glæden ved spillet vokser, når vi løfter hinanden. Derfor handler fodbold hos os lige så meget om venskaber som om mål.
Hvad er det værd, at lave tonsvis af flotte mål, og vinde storslåede sejre, hvis der ikke er nogen holdkammerater at fejre det med.
Kom og spark med – her er plads til dig!